NO SE DK

Servicekort

Registreringsattester

Når din nye firmabil er blevet indregistreret, går der typisk 1-2 uger, før du vil modtage din registreringsattest del I med posten. Vi anbefaler, at du opbevarer den sammen med bilen, så du kan forvise den hvis du bliver stoppet af politiet. Mister du din registreringsattest, kan du selvfølgelig mod et gebyr på 100 dkr. bestille en ny hos os – Du skal ligeledes betale 100 dkr. for registreringsattesten.


Skulle du være uheldig at få stjålet dine nummerplader

Hvis du mister begge nummerplader, skal du melde tyveriet til politiet.

Skal du bestille nye nummerplader, kan du kontakte Autolease på dmr@autolease.dk – husk at medsende CPR nummer til brugeren af bilen. Når vi har fået dine informationer, mailer vi dig de dokumenter, som du skal have med på motorkontoret (Læs mere), hvor du kan hente de nye nummerplader.


Hvis det kun drejer sig om den ene plade, der er mistet, kan Autolease bestille en ny hos SKAT og efterfølgende sende den til virksomhedens adresse.


Du skal huske at have kvitteringen, der bekræfter bestillingen af den nye nummerplade, med i bilen.


Midlertidig registreringsattest

Har du endnu ikke modtaget din nye registreringsattest, når du skal afsted på ferie, skal du kontakte Autolease på dmr@autolease.dk. Vi udfylder og sender en blanket, der skal afleveres af dig som bruger på det nærmeste motorkontor. Her vil du få udleveret en midlertidig registreringsattest, der gælder 4 uger fra udrejsedato.


Ved bestilling af tredje nummerplade

Skal der bestilles tredje nummerplade, kan du kontakte os på dmr@autolease.dk – eller bestille den via firmaets Nem-ID på SKAT’s hjemmeside.

Er din bil indregistreret før den 06.06.2012, kan du selv bestille din nummerplade på SKAT’s hjemmeside: Læs mere. Du skal bruge det kontroltal, som står i højre hjørne på din registreringsattest.

Du kan hente pladen hos et skattecenter eller få den sendt direkte til din adresse.


Hvis din bil er registreret efter den 06.06.2012, skal du kontakte os for at bestille. Du kan hente pladen hos det nærmeste skattecenter eller få den sendt direkte til virksomhedens adresse. Bemærk venligst, at det desværre ikke er muligt at notere modtagernavn på forsendelsen.