NO SE DK

Autolease service- og vedligeholdelsesaftale

Her kan du se, hvad der er omfattet af service- og vedligeholdelsesaftalen

Service- og vedligeholdelsesaftalen omfatter de serviceeftersyn, som er anbefalet af fabrikanten i bilens servicehæfte – og herudover reparationer der opstår som følge af almindelig slidtage.


Service- og vedligeholdelsesarbejde skal altid udføres på et af de autoriserede værksteder for det pågældende mærke, som du får anvist gennem Autolease. Læs mere


Garantiarbejde skal altid udføres på et værksted, der er autoriseret for den pågældende bil.
Service- og vedligeholdelse skal udføres ved en kilometerstand på +/- 1500 KM i forhold til det serviceinterval, som er anbefalet af fabrikken.
Hvis din bil indkaldes til ekstraordinær kontrol af importør eller offentlig myndighed, skal du selvfølgelig også overholde aftalen.


Her er, hvad der ikke er omfattet af service- og vedligeholdelsesaftalen

  • Skader på f.eks. dæk, glas, karrosseri og lak
  • Erstatning for afsavn eller tilskud til kørsel i forbindelse med serviceeftersyn, reparation, skader, syn eller reklamation
  • Lånebil i forbindelse med serviceeftersyn, reparation, skader, syn eller reklamation
  • Brændstof og tilsætningsstoffer (Adblue)
  • Løbende påfyldning af olie samt andre væsker til bil og motor
  • Hulrumsbeskyttelse og undervognsbehandling
  • Skader som følge af rensning af sæder, indtræk og polstring
  • Installering, reparation og opdatering af eftermonteret udstyr og tilbehør, f.eks. mobiltelefon, radio- og navigation
  • Opdatering af kort til alle typer af navigationsanlæg
  • Vask og anden udvendig og indvendig vedligeholdelse
  • Styretøjsudmåling og 4-hjulsudmåling. Her betegnes udmåling som en skade med mindre fejlen er opstået i forbindelse med en reparation eller udskiftning af dele i styretøjet
  • Synsgebyr, omsyn og kørsel i forbindelse med syn
  • Skader som er dækket af forsikringen eller som potentielt kunne have været det.
  • Skader og reparationer som følge af forsømmelighed eller grov uagtsomhed fra brugerens side eller af en person, som har lånt bilen af brugeren

Forsømmelse og grov uagtsomhed tolker vi som, at man ikke følger anvisningerne omkring den daglige brug og vedligeholdelse som beskrevet i bilens instruktionsbog og servicebog. F.eks. hvis du ikke sørger for at fylde de nødvendige væsker på bil og motor, eller hvis du fylder de forkerte på.
Forhold, der skyldes strejke og anden force majeure.