NO SE DK

Autolease Assistance

Spørg din administrator, om din bil er dækket af vejhjælp via Autolease.


Lastbiler er ikke dækket af Autolease assistance.


Autolease Assistance samarbejder med Falck.


På dit servicekort kan du både se dit abonnementsnummer og telefonnummer til Autolease assistance.


Sådan er din bil dækket

Abonnementet dækker en personbiler og varebiler med op til 8 passagerer plus føreren. Bilen må være op til 6 meter lang og have en totalvægt på op til 3.500 kilo.


Hjælp til din bil i Danmark

Sådan hjælper Falck dig med din bil, hvis den er gået i stå:
Falck kører ud og hjælper dig med din bil, hvis bilen har haft et uheld et sted i Danmark.

  • Er bilen kørt fast, trækker Falck den fri
  • Er den gået i stå, hjælper Falck med at starte den eller kommer med brændstof
  • Er bilen punkteret, skifter Falck hjul
  • Hvis Falck ikke kan reparere bilen på stedet, transporterer Falck den til et værksted
Vi betaler også, hvis Falck vurderer, det er nødvendigt at få en låsesmed til at lukke døren op på bilen.


Hjælp til fører og passagerer når du kører i Danmark

Hvis du ikke selv kan køre videre, sørger Falck for at transportere dig og dine passagerer til et fælles sted i Danmark. Alt efter Falcks skøn vil I enten blive transporteret i et Falck køretøj, med offentlig transport eller med taxa.


Hvis du er kommet til skade, eller er blevet for syg til at køre videre som fører, tager Falck dig og dine passagerer med til nærmeste læge eller behandlingssted.


Hjælp til at transportere bagage/gods i Danmark

Falck hjælper med at læsse bagagen fra den havarerede bil over til et andet køretøj. Hvis det ikke er muligt at skaffe en anden bil inden for rimelig tid, hjælper Falck også med at læsse bagagen af på det nærmeste aflæsningssted.


Hjælp til din bil i Europa

Du kan få hjælp i hele Europa, som i Danmark.


Hjemtransport

Alle omkostninger til hjemkomst er ikke dækket af Autolease Assistance.


Har du spørgsmål til hjemtransport kan du kontakte Autolease.