NO SE DK

Returnering af bil

Når du skal aflevere din brugte leasingbil, foregår det gennem en uvildig tredjepart. Dermed bliver gennemgangen nemlig så objektiv som mulig. Hvis der konstateres skader på bilen, som vel at mærke ikke er almindelig slitage, bliver de prissat nøjagtig som hos forsikringsselskaberne. På den måde følger vurderingen de gældende standarder. Når bilen gennemgås, bliver der taget billeder af eventuelle skader. Vi anbefaler, at du bestiller tid til aflevering og venter, mens bilen bliver gennemgået.


Du skal være opmærksom på, at bilen skal være gjort ren, både indeni og udenpå, inden den afleveres. Hvis den ikke er rengjort, vil det blive gjort for din regning.


Evt. streamere, logo’er, foliering og lignende skal ligeledes være fjernet inden aflevering (DK-skilt og P-skive er undtaget). Hvis det ikke er fjernet, vil det også blive gjort for din regning.


Tilbehør, papirer og effekter, der hører til bilen/leasingaftalen, skal placeres synligt og let tilgængeligt i bilen. Det gælder blandt andet:


  • Alle nøgler (mindst 2 stk.)/nøglekort/nøglekode/radiokode
  • Servicehæfte
  • Instruktionsbog
  • Skadeanmeldelser på forhold som skal meldes til forsikringsselskabet
  • Original registreringsattest, såfremt denne ikke allerede er sendt til os (del 1)
  • Evt. navigationsudstyr, herunder CD/DVD med software/kort, eller ledning og holder til bærbar navigation
  • Ekstraudstyr (tagbøjler, tagboks, cykelholder, audioudstyr m.m.)
  • Vinter-/sommerhjul og fælge. Husk også evt. hjul- og låsebolte

Såfremt effekter eller tilbehør mangler, når bilen indskrives, bliver vi nødt til at opkræve et beløb, svarende til nyværdien af det der mangler.


Tryk her for oversigt over opsamlingsteder samt tidsbestilling


Bilen bliver gennemgået, mens du venter, og du får en kvittering på hvilke forhold, der har givet anledning til en anmærkning.


PS! Du kan altid aflevere bilen på et opsamlingssted – også uden at have booket tid, men så vil bilen ikke nødvendigvis blive gennemgået med det samme.


Hvis du ønsker at få bilen afhentet


Vi har en god samarbejdsaftale med Motortransport A/S, som afhenter bil(er) på en adresse – helt efter dit ønske.


Du skal skrive en mail til: booking@motortransport.dk
Overskriften skal være "Autolease" efterfulgt af bilens registreringsnummer.

I mailen skal du skrive følgende:

  • Afhentningsadresse
  • Person med nøgle, samt telefonnummer hvor vedkommende kan kontaktes
  • Biloplysninger (mærke / model)
  • Hvilken dato kan bilen afhentes fra


Bemærk venligst: Vi betragter først bilen som afleveret, når den er blevet registreret på et opsamlingssted.