Digital signatur på alle leasingaftaler

Udgivet: 29. november 2018


Hos Autolease ønsker vi at skabe innovative, digitale og brugervenlige løsninger, så det bliver nemt og sikkert at vælge firmabil igennem os. Som en del af vores digitale strategi, tilbyder vi nu alle vores kunder, muligheden for digital signatur på alle leasingaftaler.

Det betyder, at du med de nye løsninger fra Penneo og Scrive nemt, hurtigt og sikkert kan underskrive og returnere leasingkontrakter.
 

Processen

  1. Når et tilbud er godkendt uploader Autolease de nødvendige dokumenter og klikker ”send”
  2. En eller flere relevante kontaktpersoner modtager en mail med link til underskrift (ved brug af NemID)
  3. Når de nødvendige personer har underskrevet, vil alle relevante parter modtage signerede dokumenter på mail

Hos Autolease har vi sørget for, at der altid sidder en medarbejder klar til at modtage signerede aftaler. På denne måde kommer vi hurtigt videre med bestillingen af din nye firmabil.

 
Hvad undgår du?

  • Papirudskrifter, der kan forsvinde eller optage plads på skrivebordet
  • Ture frem og tilbage til scanneren, som nemt afbryder arbejdet
  • Risikoen for at komme til at sende vigtige eller følsomme dokumenter til en forkert modtager

Hvad får du?

  • En bæredygtig løsning, der sparer miljøet for unødigt papirspild
  • Digitale underskrifter, der hurtigt og nemt kan læses af alle parter
  • Automatiske reminders, så ingen aftaler går tabt
  • Altid svar til korrekt modtager
  • Højere sikkerhedsniveau
  • Nem udveksling af arkiverede kontrakter

 
Med digital underskrift af leasingaftaler får du altså nu en effektiv løsning, der sparer tid både for afsender og modtager. Yderligere bliver al data sendt som krypterede filer, og du kan altid være sikker på, at informationer aldrig havner i de forkerte hænder. Som administrator kan du vælge, hvem der skal have adgang til dokumenter og tilladelse til at underskrive. Derudover kan relevante personer opsættes til at blive underrettet, så snart en aftale er underskrevet. Dette gør informationsniveauet højere og sparer både manuelle mails og opfølgning. Hvis en aftale er modtaget men endnu ikke underskrevet, vil automatiske påmindelser blive afsendt.

 
Med de innovative indstillinger kan det dermed sikres, at ingen aftaler går tabt eller bliver forsinkede. Både Penneo og Scrive er godkendt til at være juridisk bindende og overholder alle sikkerhedsforanstaltninger for brug af NemID og sikker opbevaring af data.

 
Kontakt os endelig for yderligere information. Vi er klar til at hjælpe dig i gang!