Hvordan får vi diesel ud af transporten?

Udgivet: 21. november 2018

Det var spørgsmålet, som Martin Krasnik stillede eksperter og politikere til transportkonferencen på Christiansborg. Autolease var inviteret til at deltage og her kan du læse om de emner og tiltag, der blev diskuteret. Alle med fokus på at nå regeringens mål om et fossilfrit Danmark i 2050.

Danmark skal være fossilfrit inden år 2050. Det har Danmark, på lige fod med de andre EU lande, skrevet under på. Det er særligt transportområdet, der er fokus på i disse år, eftersom det er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet og olieafhængigheden er steget de seneste 25 år.


(Historisk udvikling i CO2-udledning og olieforbrug)


Mere el og biogas i fremtiden

Beregninger fra Dansk Energi[1] viser, at CO2-udslippet reduceres mest omkostningseffektivt ved at elektrificere persontransporten og omstille den tunge transport til biogas. Men hvordan får man danskerne til at udskifte deres benzin og dieselbiler til elbiler?

Svarene fra transportministeren og trafikordførerne var ikke entydige. Roadpricing og tilskud til elbiler var nogle af forslagene, men der blev også talt om muligheden for også at satse på andre teknologier, f.eks. brint og biobrændsel.

Ifølge klimarådet kunne et fast tilskud til køb af elbil, uanset bilens størrelse, fremme salget af elbiler på den korte bane. Klimarådet kritiserede den nuværende afgiftsrabatordning, fordi den spilder en masse penge på gigantiske afgiftsrabatter til dyre elbiler som f.eks. Tesla, imens de billige elbiler, som er dem langt de fleste danskere ville vælge, får ingen, eller kun meget lidt rabat. I nedenstående diagram kan du se klimarådets forslag til tilskud, sammenlignet med den nuværende afgiftsrabat for elbiler og plug-in hybridbiler.

 

 



Lavere afgifter = færre penge i statskassen

Hvis det bliver billigere at eje og køre i en miljøvenlig bil, vil flere og flere danskerne sandsynligvis skifte til en miljøvenlig bil. Det vil resultere i, at der vil mangle penge i statskassen. Man fik en fornemmelse af, at nogle politikere har den holdning, at hvis vi blot sørger for, at der er ladestandere nok, så kommer elbilerne nok af sig selv. Denne holdning er muligvis rigtig, men hvad hvis den ikke er? Hvilke tiltag skal der så til? Jo længere vi venter med at gøre noget aktivt for at nå målet, desto mere travlt får vi.

 

Et kapløb med tiden

Som Peter Birch Sørensen, Formand for Klimarådet, udtrykte det: "Klimaudfordringerne er et kapløb med tiden". Da mange bilers levetid ligger på 15 år eller mere, er det ikke et sekund for tidligt at implementere løsningerne, hvis vi skal nå målet om at være fossilfri i 2050.

 

Hvad gør vi hos Autolease?

Autolease finansierer et stort antal el-, hybrid-, og Plug-In-Hybridbiler i Danmark, Norge og Sverige og har derfor stor erfaring med disse typer biler. Vi kan se, at el- og Plug-In-Hybridsalget i Norge primært drives af attraktive incitamenter fra regeringens side til at støtte salget af fossilfrie biler. I Danmark er støtten til miljørigtige biler begrænset, og derfor er efterspørgslen derefter. Hos Autolease mener vi, at miljøspørgsmålet er noget, vi alle må tage ansvar for, og vi vil derfor ikke bare læne os tilbage og vente på at politikkerne tager en beslutning.

 

Nemt at vælge miljøvenligt

Hos Autolease har vi gjort det nemt at vælge miljørigtige biler. Med vores ’Green Edition’ er det nemt for vores kunder at finde ”det grønne valg”. Derudover kan vores kunder lægge CO2 krav, miljømærkning mv. ind i vores bilpolitik modul, så brugere nemt kan finde frem til de biler, der opfylder virksomhedens miljøkrav på transportsiden. Samtidig kan bilbrugere og virksomheden konstant følge deres aktuelle forbrug af brændstof via vores rapportsystem eller via miljøscoren, som alle bilbrugere har til rådighed.

Vi arbejder løbende på flere tiltag, som gør det grønne valg nemmere for vores kunder, og vi har allerede spændende tiltag i støbeskeen til 2019.

[1] Dansk Energi (2017), Analyse nr. 28: Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats