Hvad indeholder en dækaftale igennem Autolease?

Med en dækaftale hos Autolease, behøver firmabilsbrugerne i virksomheden ikke tænke på anskaffelse, opbevaring og skifte til sommer- eller vinterdæk. Vi samarbejder med dækcentre over hele landet, så det er muligt for enhver bruger, at finde et dækcenter, enten i nærheden af bopæl, arbejdsplads eller andet. Yderligere er reparation af et punkteret dæk med i aftalen.

Se flere vilkår her:

Med en sommerdækaftale hos Autolease, kan sommerdæk udskiftes med et dæk af samme type og størrelse. Når dækmønsteret er slidt ned til lovens minimumskrav (1,6 mm) skal dækket skiftes.
Der kan tidligst bestilles dækskifte, når dækkene er slidt ned til lovens minimumskrav.
Hvis der også er indgået vinterdækaftale, gælder naturligvis samme muligheder som ved sommerdækaftalen.
Herudover inkluderes også et sæt vinterdæk og -hjul. Vi bruger stålfælge uden hjulkapsler til vinterhjul, hvis ikke andet er opgivet eller bestilt.
Vi benytter udelukkende standardstørrelser.

Hvis du har en sommer- og vinterdækaftale, tilbyder vi dækhotel inkl. af- og påmontering uden beregning.
Reparation af et punkteret dæk er inkluderet i dækaftalen.

 

Første gang bilen skal have skiftet hjul, vil bruger modtage en mail fra Euromaster, som beder om valg af foretrukne dækcenter. Hvis der ikke er valgt dækcenter, kan Euromaster kontaktes her 

 

Kontakt os på kam@autolease.dk eller tag fat i din sædvanlige kontaktperson hos os, hvis du vil høre mere om dækaftale igennem Autolease