Hvad skal jeg vide om returnering af biler?

Når en bruger skal aflevere sin firmabil, er der en del at huske på.

Bilen skal blandt andet være rengjort, vinter/sommerhjul skal medfølge ved returnering og du skal beslutte dig for, om du ønsker at være tilstede ved gennemgangen af bilen. Læs alle detaljer her, eller under afsnittet Returnering af Firmabil

Læs alle detaljer her:

Afleveringssted

Når en bil returneres, foregår det hos Bilsalg.dk eller FDM. Se listen over opsamlingssteder eller bestil tid til aflevering ved at trykke her

Hvis det ikke er muligt at bestille en passende tid, kan bilen altid afleveres den på et opsamlingssted - også uden at have booket tid. Her vil bilen dog ikke nødvendigvis blive gennemgået med det samme.

VIGTIGT inden aflevering:

Bilen skal være rengjort, både indvendigt og udenpå, inden den afleveres. Evt. streamere, logo’er, foliering og lignende skal ligeledes være fjernet inden aflevering (DK-skilt og P-skive er undtaget).
Undladelse af dette, medfører en ekstraregning, der faktureres virksomheden.

**Særligt for elbiler:
Elbiler skal være opladt til minimum 50% ved aflevering. Undlades dette, vil afleveringsstedet tillægge et gebyr, der viderefaktureres virksomheden.

Tilbehør, papirer og effekter, der hører til bilen/leasingaftalen, skal placeres synligt og let tilgængeligt i bilen.

Det gælder blandt andet:

  • Alle nøgler (mindst 2 stk.)/nøglekort/nøglekode/radiokode
  • Servicehæfte eller servicedokumentation (Servicedokumentation kræves, når servicehæftet kun findes elektronisk)
  • Instruktionsbog
  • Skadeanmeldelser på eventuelt ikke udbedrede skader, som skal meldes til forsikringsselskabet
  • Original registreringsattest, såfremt denne ikke allerede er sendt til os (del 1)
  • Ekstraudstyr inkluderet i leasingaftalen (tagbøjler, tagboks, cykelholder, audioudstyr m.m.)
  • Vinter-/sommerhjul og fælge. Husk også evt. hjul- og låsebolte

 

Såfremt effekter eller tilbehør mangler, når bilen indskrives, vil vi opkræve et beløb svarende til nyværdien af det, der mangler.

Gennemgang af bilen

Bilen vil blive gennemgået af en uddannet bilinspektør, på det valgte afleveringssted.

Vi lægger stor vægt på, det er en uvildig tredjepart, der foretager gennemgangen. Dermed bliver den nemlig objektiv. Hvis der konstateres skader på bilen, som vel at mærke ikke er almindelig slitage, bliver disse prissat nøjagtig som hos forsikringsselskaberne. Når bilen gennemgås, bliver der taget billeder af bilen og af eventuelle skader. Er der tvivl om, hvordan bilens stand er, anbefaler vi, at der bestilles tid til aflevering og gennemgang.

Afhentning af bil

Det er muligt at få bilen afhentet på en adresse efter eget ønske. Dette foregår igennem vores samarbejdspartner Axess Logistics. Omkostningen for afhentning afholdes af virksomheden, og skal derfor godkendes af biladministrator.

Se detaljerne her:

Send en mail til: booking@axesslogistics.dk

Overskriften i mailen skal være ”Autolease” efterfulgt af bilens registreringsnummer.

I mailen skal du skrive følgende:

  • Afhentningsadresse
  • Hvem der har nøglen, og hvordan man kan kontakte vedkommende
  • Biloplysninger (mærke / model)
  • Hvilken dato bilen kan afhentes fra (OBS - der kan gå op til 4 dage før bilen bliver afhentet)

**Bemærk: Autolease betragter først bilen som afleveret, når den er blevet registreret på et opsamlingssted.